
ANNE LORENZEN
Anne har en baggrund som reklametegner, lærer og siden 1999 som billedkunstner. I værkstedet i Søborg afholder hun sammen med Christina Hollesen kurser mest baseret på teknik og materiale.
Galleri LOIS
Et af københavns små kunstgallerier ligger på Godthåbsvej.
Galleri LOIS byder på et alsidigt udvalg af moderne samtidskunst, som hele tiden udvides og fornyes, og som er skabt af såvel up-coming som mere etablerede kunstnere.
Galleriets profil er overvejende farverig og figurativ kunst – og her står maleriet stærkt. Herudover vises fotokunst, skulpturer i keramik og forskellige former for tryk og tekstilkunst. Bag galleriet står et kunstnerfælleskab.
Vi afholder årligt 5-6 særudstillinger.
Læg vejen forbi og nyd galleriets spændende værker. Bus 10 og 2A bringer dig lige til døren.
Hvem er LOIS?
Galleriet har taget navn efter tegneseriefiguren Lois Lane, der hører til blandt verdens kendteste kvindelige superhelte.
UDSTILLINGER
CHRISTINA ARVEDLUND HOLLENSEN udstiller i sepember/oktober sin smukke serie af malerier under overskriften LET
Lyset dukker frem af mørket og varsler forår og lethed til tanke og sind. Insektet lander med lethed på æbleblomsten, som med naturens lethed bliver til æble. Fuglen svæver let over vandet, hvor fisk glider vægtløse rundt. Svøbt i kærlighedens svære lethed står Afrodite tungt mejslet i marmor.
Lethed er overhovedet ikke legende let, når det gælder maleri. Den er flygtig og fandenivoldsk, og det er svært at være let og stå fast på samme tid.
I arbejdet med disse værker har hovedfokus været at arbejde med lethed i mere end én forstand. I maleteknikken er der eksperimenteret med flimmer, flader og gennemsigtighed i flere lag; med farvernes påvirkning af hinanden, og med hvor lidt der skal til, for at værket får det udtryk, jeg ledte efter; får den tyngde, det skal have for at være let på den rigtige måde.
Udstillingen skal ses som en lettere absurd historie om lethedens mange facetter.
Her står jeg. Med lethed i øjet og penslen. Og her bliver jeg stående.
NYE VÆRKER I GALLERIET



Galleri LOIS
Godthåbsvej 260
2720 Vanløse
tlf. 22812238
ÅBNINGSTIDER
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 14:00 – 18:00